|
VI er to raske piger ; ) fra landet. Hafrún er født og opvokset i Island og Jane er født og opvokset på Læsø. (er det ik' næsten det samme!!) Det har i hvertfald givet os en fælles oplevelse og påskønnelse af naturen og nogle overlevelsesteknikker vi ikke kunne ha' været uden. Vi mødtes i sommeren 2005 i Rørvig, enlige mødre med to drenge hver, en nyåbnet kuffert og en fælles indstilling til livet og kreative overlevelsesmetoder. Så en dag besluttede vi os at tage sammen på loppemarked i Rørvig og sælge vores kreationer, sådan til at få en ekstra skilling. Jane er filtformgiver, så hun fik solgt sine filt-tørklæder og Hafrún er syerske og fik solgt ud i sin kjole samling. Og hvorfor ik' starte en lillle hyggelig butik i Rørvig var så tanken derefter. Det gjorde vi så, og det viste sig ikke være så galt. Igennem Hafrúns forbindelser i Island og Janes forbindelse til Middelalders markeder i Danmark og Sverige blev der hurtigt skabt en ramme om vareudvalget i Salkavalka. Det faldt os meget naturligt. Efterhånden har vi fået stiftet forbindelser til flere forhandlere i hele Norden. Vi er utrolig inspireret af det nordiske, men også alle slags Ø samfunde i hele verden. Det fascinerede os eftersom vi begge to er fra isolerede ø samfunde. Det er nu knap to år siden Salkavalka åbnede i Rørvig, så det er os en glæde, at vi den 24. okt. kunne åbne vores netbutik som vi også længe har kredset om.
Men vi er slet ikke færdige endnu - der er stadig mange varer og kreative ideer som i den kommende tid vil blive præsenteret her på siden. Men lige nu jubler vi over at Salka har sat sit første skib i vandet.
Velkommen til Salkavalkas verden i Rørvig. Åbningstider i Salkavalka Rørvig; vi er sæson lukket, og åbner igen til påske 2009 til en ny dejlig sæson i Rørvig.
|