Vi ved at man i vikingetiden har haft en stor lokal produktion af glasperler, ligesom man allerede i tidlig vikingetid har haft en stor import af glasperler fra det orientalske område.
Der findes endnu i Cairo og Hebron glas- og glasperlemagere, hvis teknikker ikke har ændret sig væsentligt de sidste 1000 år, ligesom der i Tyrkiet findes en gruppe glasperlemagere, der fortsat fremstiller glasperler med metoder, der teknisk ikke har ændret sig siden vikingetiden. Disse glasmagere har nedarvet deres kunnen fra far til søn i generationer, og de er i dag de sidste traditionelle håndværkere i Mellemøsten, der stadig laver glasperler ud fra en tradition, der kan føres tilbage til oldtid og tidlig middelalder.
|