- Forside
- BOLIG & LIVSTIL
- SHAKER by Rikke Falkow
SHAKER by Rikke Falkow
SHAKER by Rikke Falkow forener klassisk håndværk og tidløst design. Hver boks er håndlavet i kirsebærtræ efter de originale shakerprincipper – enkle, funktionelle og skabt til at holde i generationer.
SHAKER by Rikke Falkow – håndværk med historie og kvalitet
SHAKER by Rikke Falkow er skabt med respekt for det originale shakerhåndværk, hvor enkelhed, funktionalitet og holdbarhed er kernen. Kollektionen tager udgangspunkt i de klassiske ovale shaker bokse, som i mere end 250 år er blevet fremstillet med samme præcision og materialebevidsthed.
Shakerne var et amerikansk trossamfund, grundlagt i 1700-tallet af Ann-Lee. De levede efter principper om lighed, fællesskab og orden – værdier, som afspejles i deres håndværk. Med deres fokus på rene linjer, solidt træarbejde og enkel konstruktion skabte de møbler og accessories, som stadig er tidløse og eftertragtede.
Rikke Falkow, dansk arkitekt med base i Rørvig, har siden 1995 arbejdet med shakertraditionen. Hun begyndte med at importere originale produkter fra USA og har siden udviklet sin egen kollektion, hvor de klassiske shakerprincipper føres videre. Resultatet er funktionelle og smukke produkter i naturmaterialer, der kun bliver bedre med tiden.
I kategorien finder du håndlavede shaker bokse i kirsebærtræ – fremstillet med kobberstifter og trædyvler, præcis som de altid er blevet lavet. De er perfekte til opbevaring af små ting i hjemmet og samtidig et stykke ægte håndværkshistorie.
Oplev udvalget af shaker bokse her – klassiske, tidløse og skabt til at holde i generationer.