FAQ om CaMaRose MIDNATSSOL garn

Hvad består CaMaRose MIDNATSSOL af?

MIDNATSSOL består af 54 % babyalpaca, 36 % lyocell og 10 % merinould. Det er et blødt, let og luftigt garn med en fin, lodden overflade.

Indeholder MIDNATSSOL mohair?

Nej, MIDNATSSOL indeholder ikke mohair. Det luftige udtryk kommer fra babyalpaca og merinould, som holdes sammen af en fin tråd af lyocell.

Kan MIDNATSSOL bruges som følgetråd?

Ja, MIDNATSSOL er meget velegnet som følgetråd. Det tilfører strikket blødhed, fylde og et let, lodden udtryk.

Hvilke garner kan MIDNATSSOL kombineres med?

MIDNATSSOL kan blandt andet kombineres med SNEFNUG, LØVFALD, Tynd Lamauld, Økologisk Sommeruld og Økologisk Pimabomuld fra CaMaRose.

Kan MIDNATSSOL strikkes alene?

Ja, MIDNATSSOL kan strikkes alene med én tråd til eksempelvis sweatre, cardigans, sjaler, huer samt baby- og børnestrik.

Hvilken pindestørrelse bruges til MIDNATSSOL?

Med én tråd anbefales pind 3–4 mm. Ved strikning med flere tråde kan der bruges større pinde – op til cirka 6 mm afhængigt af projektet.

Hvad er strikkefastheden på MIDNATSSOL?

Med én tråd på pind 3 mm er den vejledende strikkefasthed 19–22 masker og 30–36 pinde pr. 10 cm.

Med to tråde på pind 4 mm er strikkefastheden cirka 17–18 masker pr. 10 cm. Med tre tråde på pind 5 mm er den cirka 14–15 masker.

Hvor meget garn er der i et nøgle MIDNATSSOL?

Et nøgle CaMaRose MIDNATSSOL vejer 25 gram og indeholder cirka 200 meter.

Er der forskel på de lyse og mørke farver?

De mørke farver har en sort lyocelltråd og kan være mere langhårede end de lyse farver, som har en hvid lyocelltråd. Det er en naturlig del af garnets udtryk.

Hvordan vasker man MIDNATSSOL?

Strik i MIDNATSSOL bør håndvaskes med uldvaskemiddel og tørres liggende fladt. Undgå at gnide eller vride det færdige strik.